Tryghedsgaranti

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vi følger rejsevejledningerne. Du vil altid kunne få refunderet din rejse i situationer, hvor pakkenrejsen måtte blive aflyst (orange eller rød). Du kan trygt booke din yogarejse hos os!

Yoga Retreat på Zanzibar

Havudsigt

Yoga Retreat på Zanzibar

Stå op til solopgangen, der giver det azurblå Indiske Ocean røde og orange toner, start morgenen i den smukke yogasal med groundende yin yang yoga til lyden af bølgernes brusen, og afslut dagen med blid yin yoga og lokale gourmetanretninger.

Sunshine Marine Lodge ligger lige ud til det turkisblå Indiske Ocean på den eksotiske ø, Zanzibar. Vi bor i naturligt ventilerede hytter, som er omringet af den flotteste have med palmetræer og farverige blomster. Vi spiser morgen- middag- og aftensmad til lyden af havets brusen med den skønneste udsigt over havet og den lille ø, Mnemba Island. Du har fri adgang til alle faciliteterne:

  • Yogasal med bambustag
  • Infinitypool med liggestole
  • Frodig have med palmer og blomster
  • Fælles spiseområder og hyggekroge
  • Massage, snorkling og dykning (tilkøbes)
Yoga Retreat på Zanzibar 2022 - Den ultimative yogarejse på Zanzibar

Booking og priser

Din investering - DKK 19.995,-

Ved booking betales et depositum på DKK 6.000,-

Pakkerejsen inkluderer fly, transfer, 8 overnatninger i delt dobbeltværelse, 3 daglige måltider, 2 daglige yogaklasser samt fri adgang til alle faciliteter Enkeltmandsværelse kan tilkøbes for DKK 4.000,-

Datoerne: 

  • 03.-13. jan. 2020 (Udsolgt)
  • 12.-22. jan. 2020 (Udsolgt)
  • Nye datoer på vej – Vi afventer rejsevejledningerne

Beskrivelse af yogarejsen

Dag 1 - I dag starter din yogarejse fra Københavns Lufthavn (CPH)

Du flyver med Qatar Airways til Doha, hvor vi mellemlander og derefter flyver mod Zanzibar. Flyet afgår om eftermiddagen og lander på Zanzibar næste morgen kl. 8:20.

Dag 2 - I dag ankommer til smukke Zanzibar

Efter du er ankommet til lufthavnen i Zanzibar, bliver du transporteret til Sunshine Marine Lodge, hvor du skal bo på vores vidunderlige Yoga Retreat. Når alle er ankommet, holder vi et informationsmøde og nyder det første lokale måltid, som hotellets dygtige kokke har forberedt til os. Nyd de eksotiske omgivelser ved den hvide sandstrand eller hotellets infinitypool, inden vi slutter dagen af med et lækkert måltid.

Dag 3 - I dag starter din yogarejse officielt! Vi har fokus på grounding

Start dagen kl. 7:30 med dejlig yin yang yoga efterfulgt af et skønt morgenmåltid. Nyd hotellets lækre faciliteter, inden vi spiser frokost kl. 14. Vi mødes til groundende yin yoga kl. 17:30, hvor du vil mærke en følelse af indre ro og velvære. Vi runder dagen af med et lækkert måltid med udsigt til det smukke Indiske Ocean.

Dag 4 - I dag har vi fokus på udrensning og at give slip

Vi står op til udrensende yin yang yoga kl. 7:30 efterfulgt af en fælles morgenmad. Brug dagen, som du har lyst, i de eksotiske omgivelser – enten ved hotellets lækre pool eller på opdagelse på Zanzibar. Vi mødes til detox yin yoga kl. 17:30, inden vi afslutter dagen med en lækker middag.

Dag 5 - Tag på krydderitur og oplev Zanzibar

Du har mulighed for at tage på en spændende krydderitur (Spice Tour), som foregår lige efter morgenmaden. På Zanzibar vokser et væld af krydderier, frugter og urter, og du kan dufte og smage både stærke, kraftige, søde og milde krydderier. Resten af gruppen kan nyde de vidunderlige omgivelser og fordybe sig i en god bog eller tage en dukkert i havet. Der er ingen morgenyoga. Vi mødes alle til de-stress yin yoga kl. 17:30 og slutter dagen af med endnu et lækkert, vegetarisk måltid.

Dag 6 - I dag har vi fokus på selvkærlighed

Vi vågner til hjerteåbnende yin yang yoga kl. 7:30, som styrker hjertet og blodcirkulationen. Efter morgenmaden kan du nyde resten af dagen, som du har lyst. Vi mødes igen til yin yoga for hjertet efterfulgt af en lækker middag i den lune aftenbrise.

Dag 7 - I dag har vi fokus på åndedrættet

Vi vågner til styrkende yin yang yoga kl. 7:30, som styrker dine lunger og dit immunforsvar. Du vil mærke en følelse af ro og styrke. Vi mødes til et lækkert morgenmåltid med udsigt til Det Indiske Ocean og nyder efterfølgende solen ved stranden eller hotellets pool. Vi mødes igen til yin yoga kl. 17:30 efterfulgt af en fælles aftensmad.

Dag 8 - Tag på snorkeltur og oplev det azurblå hav

Du har mulighed for at tage på en vidunderlig snorkeltur, som foregår lige efter morgenmaden. Oplev det farverige Indiske Ocean, hvor du kommer helt tæt på koraler, fisk og (måske) vilde delfiner. På turen vil der være snorkel-instruktører, som vil give dig grundige instruktioner og snorkeludstyr. Resten af gruppen kan nyde de rolige omgivelser og fordybe sig i en god bog eller tage en dukkert i havet. Der er ingen morgenyoga. Vi mødes alle igen kl. 17:30 til twistende yin yoga efterfulgt af en fælles middag.

Dag 9 - I dag har vi fokus på livsenergi

Din yogalærer byder dig velkommen med chakra yin yang yoga i yogasalen, og bagefter mødes vi til et lækkert morgenmåltid. Nyd din sidste dag, og slap af i hotellets luksuriøse omgivelser, inden vi mødes til turens sidste chakra yin yoga. Vi spiser den sidste middag sammen og skåler i et glas vin, øl eller lemonade.

Dag 10 - I dag er det din sidste dag på Zanzibar, hvor du kan sove længe

Vi mødes til morgenmad kl. 09:00, checker ud af værelserne kl. 11:00 og spiser en fælles frokost kl. 12:00. Turen går mod Zanzibar Lufthavn (ZNZ) kl. 13:00, hvor vi krammer hinanden farvel og siger på gensyn. Vi flyver fra Zanzibar Lufthavn om eftermiddagen og lander i Doha Lufthavn sent om aftenen.

Dag 11 - Hjemkomst

Vi flyver fra Doha Lufthavn og lander i Københavns Lufthavn ca. kl. 06:00 om morgenen.

OBS! Vi tager forbehold for ændringer i dagsprogrammerne.

Vis mere
Vis mindre

Spørgsmål og svar

Du er altid velkommen til at kontakte os på [email protected] eller +45 53268502

Hvad er inkluderet?

Prisen er inkl. fly, transfer, 8 overnatninger i delt dobbeltværelse eller enkeltmandsværelse (+ DKK 4.000), 3 daglige måltider samt 2 daglige yogaklasser (2 x 75 minutter).

Hvad er ikke inkluderet?

Prisen er ekskl. rejseforsikring, visum ved ankomst (ca. 50 USD), turistskat ved afrejse (ca. 9 USD), sodavand, øl, vin, drikkepenge, udflugter, morgenyoga på udflugtsdagene samt yoga på afrejse- og hjemrejsedagene.

Hvad koster udflugterne?

Udflugterne er særligt udvalgte. Krydderituren koster DKK 448,- inkl. afrikansk, autentisk frokost. Snorkelturen koster DKK 375,- inkl. frugt.

Kan jeg betale i flere rater?

Ved booking betales et depositum på DKK 6.000,- per person. Restbeløbet betales senest 90 dage før afrejse.

Hvem skal deltage?

Alle kan deltage! Vores yogagæster er typisk 25-55 år. Yogaklasserne består styrkende yin yang yoga (morgen), groundende yin yoga (aften) og meditationer for alle.

Kan mænd deltage?

Ja - Yoga er både for mænd og kvinder. Yogarejsen er en god blanding af sund kost, natur, indre ro og styrke. Tommy glæder sig til at hilse på dig!

Kan jeg deltage alene?

Ja - Mange vælger at rejse "alene". Du kan vælge et enkeltmandsværelse - eller et delt dobbeltværelse, hvor vi sætter jer sammen efter køn.

Andet?

Du er altid velkommen til at kontakte os på [email protected] eller +45 53268502.

Dine rejseledere - Cathrine Yoga Travel

Cathrine Yoga Travel

Dine rejseledere

Cathrine Yoga Travel er et dansk rejsebureau, som er en del af Cathrineyoga.dk – Danmarks største yogaunivers.

Vores anmelderroste Yoga Retreats består af styrkende og groundende yoga, mindfulness meditationer samt sunde måltider, velvære og eksotiske rejseoplevelser. Vi er yogaglade, passionerede og eventyrlystne. Cathrine elsker alt, hvad der rimer på yoga, mens Tommy er vild med sport, styrke og power. Vi glæder os til at tage dig på en uforglemmelig yogarejse!

Namasté,
Tommy (CEO) og Cathrine

Se alle yogarejser

Drømmer du om at tage på en uforglemmelig yogarejse?

Hvad yogagæsterne siger

“Jeg har været på Yoga Retreat på Zanzibar med Cathrine. Hele konceptet er gennemtænkt til mindste detalje. Det er let, at vide præcis hvad du får med i rejsepakken og det skaber tryghed. Det er dejligt, at ekstra oplevelser er frit valg – som du kan tilkøbe efter ønsker og behov. Både Yin/Yang Yogaen og Yin Yogaen er balsam for krop og sjæl. Timerne er veltilpasset både tidspunkterne på dagen og til gruppen. Jeg følte mig både inspireret, afspændt dybt ind i cellerne og i trygge hænder. Flere teknikker blev gentaget hen over dagene – både i den klassiske udgave og i forskellige variationer ~ og jeg føler virkelig, at jeg også har rigtig meget med hjem, som jeg kan tilføje til mine daglige åndedræts- og meditationsritualer. Cathrine er både en top professionel Yoga instruktør og et meget inspirerende, hjertevarmt menneske. Den energi Cathrine og Tommy skaber sammen ~ er et spejl af det stærke fundament og den grounding, som Cathrine inviterer ind til via yogaen.1000 1000 tak for en fantastisk rejse. Onlineuniverset er købt og jeg er med stor taknemmelighed i gang og videre på mit eget selvkærlige yogaeventyr. Namaste!”

- Anja Smed

“Jeg havde fornøjelsen af at være med på Yoga Retreat på Zanzibar – det var en fantastisk oplevelse! 10 dage hvor jeg var iblandt meget inspirerende mennesker. Hotellet var så skønt med lækker vegetarisk mad, skøn udsigt og god service ☀️ Cathrine er en rigtig dygtig og nærværende yogalærer, og hun havde øje for os alle. Man kan mærke på krop og sjæl at det er meget givende at dykke ned i yogaen, så med den motivation glæder jeg mig til at fortsætte herhjemme, og jeg ser frem til at komme til mere af din undervisning, Cathrine 🌈🧘‍♀️ Tak!! 🙏”

- Camilla Dethefsen

“Så er jeg landet efter en helt fantastisk yoga rejse til Zanzibar med Cathrine Koefoed. Kæmpe tak og kærlig knus til dig Cathrine, du har VIRKLIG åbnet mine øjne i forhold til yin yogaen. De 10 dage har VIRKLIG sat en masse vidunderlige tanker igang, især i forhold til min intention, og min fremtid. Jeg er så fyldt med glæde, dyb taknemmelighed og en vidunderlig nysgerrighed. Tak kæreste kærlige Cathrine, for at dele din passion og din lidenskab på den mest professionel måde, uden at give slip på dit hjerte. Tak for vores gode og dybe snakke, jeg ville ikke havde undværet et minut. Og til sidst, en kæmpe tak til jer skønne kvinder samt Tommy (Jeg elsker din humor), der var med på rejsen. Sikken en skøn og homogen gruppe, det har være en kæmpe fornøjelse at være en del af, hvor har jeg nydt, alle de gode snakke, og ikke mindst en masse gode grin. Størst af alt er kærligheden Charlotte.”

- Charlotte Godsk

“Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, aldrig har jeg følt mig så meget i balance og grounded. Cathrines stemme og hendes undervisning i især Yin yoga har fået mig helt ned på jorden og har fået min krop til at slappe af. Grundet sygdom har jeg de sidste par haft svært ved at finde ro i min krop og især ved sengeting, hvorved at sovepiller har været en kærkommen ven…. Men på Zanzibar har jeg ingen piller spist, jeg er bare faldet i søven og sovet som en baby. Det har været fantastisk, jeg har nydt turen i stor stil og det har været tidsløst. Vi har bare været der, uden at tænke tid, dage eller sted, men nydt øjeblikkene. Jeg kan kun anbefale at prøve Cathrines yoga, det vil ændre dit indre og skabe en balance. Cathrines rolige stemme og blide sind er en kæmpe gave.” 

- Janni Dam-Nielsen

“Jeg er netop hjemvendt fra retreat på Zanzibar og det levede fuldstændig op til mine forventninger hvis ikke mere. Cathrine er en virkelig hjertevarm, kærlig og dejlig person, derudover er hun også en fantastisk yoga lærer som formår at tilpasse alle øvelserne til samtlige niveauer. Jeg følte mig tryk i hendes kyndige hænder hele vejen igennem. Det er bestemt ikke sidste gang jeg tilmelder mig et retreat med Cathrine 🏝❤️”

- Katrine Bach

“De mest fantastiske omgivelser på Zanzibar, Cathrines skønne tilgang til os i yogasalen og alle de vidunderlige mennesker jeg var afsted med blev en af de bedste oplevelser jeg har givet mig selv. Det har været en rejse ind i mig selv, og jeg tager så meget med derfra. Jeg har fundet en måde at skabe ro og balance i min hverdag og det er helt sikkert Cathrines fortjeneste. Tak for dig ❤️”

- Lesley Honoré

“Netop hjemvendt fra et fantastisk, og nærmest magisk, retreat på Zanzibar! Det føltes som den vildeste luksus og gave at dyrke yoga to gange om dagen i smukke omgivelser. Alt imens man lyttede til havets brusen samt Cathrines rolige, kærlige og nærværende stemme. Det var virkelig balsam for krop, sind og sjæl. Jeg mærkede, at jeg bare var ægte glad og rolig! Cathrine er en enormt kompetent og åbenhjertet yogalærer, og jeg er dybt imponeret over det rum, hun formår at skabe i yogasalen. Der er plads og tid til alle! Derudover var der virkelig god og positiv energi blandt alle deltagere. Jeg er dybt taknemmelig for denne oplevelse, og har kun positive ord at berette. NAMASTE!”

- Mette Dam Pedersen

“Hjemvendt fra Zanzibar fyldt op af glæde og ro samt en masse spændende oplevelser! Det har været helt unikt at være med på retreat – føler mig så taknemmelig over at have mødt skønne Cathrine og alle de dejlige mennesker der var med! Der har været plads til både ro, stilhed, fordybelse og masser af grin og glæde 🙌🏼 At starte og (næsten) slutte dagen med yin yoga, og yin yang yoga, til Cathrines blide guidende stemme i de mest vidunderlige omgivelser, er noget jeg kommer til at savne, for det har været helt vildt – og kan på det aller varmeste anbefales! Det har været en fantastisk fornøjelse at være med. Tak til dig Cathrine for lige den du er, og for din fine måde at inkludere alle i fællesskabet på ❤️ Jeg glæder mig til at følge med, og til at krydse veje igen ❤️ AF HJERTET TAK 🙏🏼🦁”

- Nanna Maria Fricke

“Så er jeg hjemme i DK igen efter 10 fantastiske dage på Zanzibar! Denne rejse har været helt utrolig lærerig, inspirerende og spændende. Jeg har grinet og grædt. Jeg har mødt de mest fantastiske kvinder og mødt nye sider af mig selv. Jeg er blevet grounded og har fundet et sted hvor jeg hører til. Cathrine er den mest fantastiske og inspirerende yogalærer – som har gjort hver en yogatime til noget helt specielt. Denne rejse vil jeg aldrig glemme! Namasté.”

- Sarah Tvede