Kikærtepizza

Kikærtepizza - Opskrift på den bedste kikærte socca pizza - glutenfri pizza

Kikærtepizza er et sprødt alternativ til den traditionelle pizza 🌱 En glutenfri pizzabund lavet på rismel, kikærtemel og loppefrøskaller. Bunden er lavet uden æg og hvedemel, hvilket gør den vegansk og glutenfri. Jeg har selv lidt af store fordøjeles-problemer, hvorfor jeg spiser glutenfrit. Er du gluten allergiker, glutenintolerant eller problemer med at nedbryde gluten? Uanset hvad, er bunden sprød og lækker til hele familien. Det er en god basis-pizzaopskrift, hvor du kan fylde på med dine favoritter.

Kikærtepizza - Opskrift på den bedste kikærte socca pizza - glutenfri pizza
5 baseret på 1 anmeldelser

Kikærtepizza - - Opskrift på kikærte socca pizza (glutenfri pizza) 

Ingredienser

Pizzabund

  • 200 g fuldkornsrismel
  • 100 g kikærtemel
  • 3 spsk. loppefrøskaller (ikke pulveriserede)
  • 0,5 tsk. havsalt
  • 1 tsk. olivenolie
  • 4 dl vand

Pizzafyld

  • 1 dåse tomatpuré
  • 20 skiver grønsager f.eks. rød peberfrugt, svampe og løg
  • 100 g mozzarellaost
  • 1 spsk. grøn pesto
  • 1 håndfuld spinatblade

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne til bunden grundigt. Dejen skal være luftig.
  • Form 1 stor eller flere mini-pizzaer på et stykke bagepapir.
  • Tip: Du kan bruge en bagering, hvis du ønsker at udstikke runde mini-pizzaer.
  • Bag bundene i 10-15 minutter ved 175 graders varmluft.
  • Tilsæt tomatpuré (smøres ovenpå), skiver af rød peberfrugt og forårsløg, pizzaost samt fordel lidt grøn pesto.
  • Bages videre i ca. 10 minutter.
  • Serveres med friske spinatblade.