Verdens bedste chokoladekage
Verdens bedste chokoladekage med chokolademousse – Verdens bedste fødselsdagskage, hvis du spørger mig! En rigtig chokoladekage skal laves med rigtig chokolade – og ikke blot kakaopulver. Det er i hvertfald min ærlige mening ❤️ Dette er en gammel opskrift, som jeg bruger igen og igen og igen og igen og igen!
Links til ingredienser:
                        
Verdens bedste chokoladekage - Opskrift på sund og lækker chokoladekage med chokolademousse
                8 personer              
                Forberedelse:                                                                  20 min
                              
                Tilberedning:                                                                  30 min
                              Ingredienser
Verdens bedste chokoladekage
- 200 g mandler
 - 125 g kokosolie
 - 125 g kokossukker
 - 1 tsk. vaniljepulver
 - 200 g mørk chokolade smeltet
 - 4 æg 4 æggehvider + 4 æggeblommer
 - Havsalt
 - 1 spsk kokosolie til formen
 
Chokolademousse
- 2 bananer
 - 50 g bløde dadler
 - 100 g fint kokosmel
 - 3 spsk kakaopulver
 - 1 spsk kaffeshot stærk kaffe
 
Sund chokoladekage
- Tænd ovnen på 180 graders varmluft.
 - Blend dine mandler til mandelmel i en foodprocessor. Tilsæt kokosolie, kokossukker og vaniljepulver. Tilsæt smeltet mørk chokolade, 4 æggeblommer og lidt havsalt. Blend dejen godt sammen!
 - Pisk 4 æggehvider stive. Vend æggehviderne i dejen forsigtigt og langsomt.
 - Smør formen på kokosolie. Hæld dejen ned i formen. Bag din chokoladekage i ca. 20-25 minutter.
 - Afkøl kagen i køleskabet, mens du laver chokolademousse.
 
Chokolademousse
- Blend bananer og dadler i en foodprocessor.
 - Tilsæt kokosmel, kakaopulver og kaffeshot.
 - Fordel moussen over den afkølede chokoladekage.
 
											                    
											                    
											                    
											                    
											                    
Seriøst den bedste chokoladekage! Mine børn elsker den også. Og det bedste er at den kan spises med lidt bedre samvittighed.