Søde kartofler i ovn
Søde kartofler i ovn ♥ De smager fantastisk med hummus! Jeg elsker søde kartofler, græskar, rødbeder, bønner, tomater, gulerødder, blomkål, broccoli, indisk dahl, kikærtebrød, dips og hummus samt friskpressede juices og kokosnødder 🌱 Alt sammen tilberedt på lækreste vis.
Vidste du, at søde kartofler og græskar har et særligt højt indhold af kostfibre? Når du spiser godt med kostfibre, får du en bedre samt længere mæthedsfornemmelse i kroppen. Kostfibrene suger masser af væske i mavesækken og tarmen – og da kostfibre tager længere tid at nedbryde, vil de være længere om at passere kroppens naturlige processer. Det betyder, at maden vil fylde mere og mætte i længere tid.
Søde kartofler i ovn - Opskrift på ovnbagte søde kartofler fritter
2 personer
Forberedelse: 10 min
Tilberedning: 20 min
Ingredienser
Søde kartofler i ovn
- 2 stk. søde kartofler (store)
- 1 spsk. krydderier f.eks. timian, rosmarin, persille, chili, hvidløg, gurkemeje eller ingefær
- 0,5 tsk. havsalt
- 2 spsk. olivenolie
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 graders varmluft.
- Skræl, snit og skær dine søde kartofler i aflange stykker.
- Tilsæt krydderier, saltflager og godt med olivenolie.
- Bag dine søde kartofler i ca. 15 minutter, indtil de er møre.
Spis dig glad, sund og rask!
Spis dig glad, sund og rask! 🙂