Hokkaido fritter
Hokkaido fritter med hummus – Vores Ayurveda buffet bestod af rendyrkede plantebaserede ingredienser. Græskar, rødbeder, bønner, tomater, gulerødder, blomkål, broccoli, indisk dahl, kikærtebrød, dips og hummus samt friskpressede juices og kokosnødder. Alt sammen tilberedt på lækreste vis.
Vidste du, at græskar har et særligt højt indhold af kostfibre? Når du spiser godt med kostfibre, får du en bedre samt længere mæthedsfornemmelse i kroppen. Kostfibrene suger masser af væske i mavesækken og tarmen – og da kostfibre tager længere tid at nedbryde, vil de være længere om at passere kroppens naturlige processer. Det betyder, at maden vil fylde mere og mætte i længere tid.
Hokkaido fritter - Opskrift på ovnbagte hokkaido græskar fritter
4 personer
Forberedelse: 10 min
Tilberedning: 15 min
Ingredienser
Hokkaido fritter
- 0,5 stk. hokkaido græskar
- 2 spsk. krydderier f.eks. timian, rosmarin, persille, chili, hvidløg, gurkemeje eller ingefær
- 1 tsk. havsalt
- 1 spsk. olivenolie
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 graders varmluft.
- Skræl, snit og skær dit hokkaido græskar i aflange stykker.
- Tilsæt krydderier, saltflager og godt med olivenolie.
- Bag dine hokkaido fritter i ca. 15 minutter, indtil de er møre.
Kan varmt anbefales som tilbehør til aftensmaden!