Cheesecake med jordbær

Cheesecake med jordbær - Opskrift på sund cheesecake (4 ingredienser)

Cheesecake med jordbær ❤️ Med blot fire ingredienser kan du lave verdens nemmeste cheesecake i ministørrelse, der smager sødt, saltet og lækkert. Du skal blot bruge Taverna Grillost, der kan købes i dit supermarked.

Da jeg præsenterede denne fantastiske cheesecake med jordbær for middagsgæsterne var det både med latter, smil og spændingsopbygning. Fordi – OMG – de var lækre. Med blot én cheesecake til hver blev alle sommerkagerne spist op. Jeg kan varmt anbefale dig at lave dem til dine egne gæster. Det er nemlig en overraskende smagsoplevelse. Tænk sig, at man kan lave sundere cheesecake med jordbær så enkelt? Du kan enten lave sommerkagerne som velkomstsnack, præ-dessert eller dessert.

Cheesecake med jordbær - Opskrift på sund cheesecake (4 ingredienser)
5 baseret på 1 anmeldelser

Cheesecake med jordbær - Opskrift på nem cheesecake (4 ingredienser)

Ingredienser

Cheesecake med jordbær

  • 1 pakke fetaost (taverna grillost)
  • 1,25 dl balsamicoeddike
  • 0,5 dl sukker (rørsukker eller kokossukker)
  • 15 stk. jordbær

Sådan gør du

  • Bland eddike med sukker i en lille gryde og varm forsigtigt op til den simrer. Lad den småkoge over medium-svag varme til den er tyknet let med konsistens som tynd sirup.
  • Skyl jordbærrene og dup dem tørre.
  • Skær grillosten i 12 lige store stykker.
  • Grill dem på en varm grillpande. Alternativt skal de blot steges på en almindelig pande.
  • Sæt en tandstik i hvert ostestykke og dernæst et jordbær.
  • Dryp med den lune balsamico-sirup.