Yogafilosofi for alle - Bliv klogere på yogaens otte grene og lemmer

2. september 2021

Yogafilosofi – Yogaens otte grene

Yogafilosofi er et af de emner, som vi fordyber os i på mine yogauddannelser. Yoga betyder forening og minder os om, hvordan vi er forbundet til hinanden og alt i livet. Yogaen bygger på en række ældgamle skrifter, som kendetegnes som den indiske yogafilosofi. Yogaen forbinder den fysiske, energetiske, mentale og visdomsfulde og blissfulde krop, som tilsammen leder os til endelige frigørelse – fra lidelse til frihed. Yogafilosofien handler om, hvordan du gennem en kontinuerlig yogapraksis kan finde indre ro, stilne sindet og mærke, at du er en del af noget større.

Yogafilosofi for alle - Bliv klogere på yogaens otte grene og lemmer

Yogafilosofi – Yogaens otte grene

I Patanjalis bog om yogafilosofi kan man læse om 196 indiske sutraer, der stammer fra flere tusindårs visdom. Patanjali er ikke yogaens grundlægger, men han satte yogaen i system og nedskrev yogaens 196 sutraer for mere end 1.500 år siden. Bogens andet kapital handler om yogaens otte lemmer og kaldes sadhana på sanskrit. Ordet betyder ”åndelig praksis” og derfor handler om at dette kapitel om, hvordan du kan opnå endelig frigørelse – fra lidelse til frihed – gennem en yogapraksis.

Yogaens otte lemmer er vejen til frihed, balance, harmoni og indre ro – og kan betegnes som de oprindelige yogaprincipper. De kaldes også for ashtanga, idet ashtau betyder otte, og anga betyder ben eller lemmer. Ashtanga skal ikke forveksles med yogastilarten af samme navn.

Yogafilosofi – De fleste forbinder yoga med de fysiske yogastillinger (asanas), men asanas er blot én af yogaens otte lemmer.

Yoga er en helhed af otte lemmer, der tilsammen kan skabe rammerne for et liv med intention og formål. De otte lemmer er vejledende retningslinjer for moral, etik, selvdisciplin og selvomsorg. Lemmerne skaber rammen for at leve et frit, rigt og fredfyldt liv samt gør din yogapraksis endnu mere meningsfuld – yamas, niyamas, asanas, pranayama, pratyahara, dharana, dhyana og samadhi.

Yamas og niyamas

Yamas og niyamas er de første to lemmer, der skaber et solidt fundament for den videre rejse ind til kernen. Der er sammenlagt ti universelle retningslinjer for menneskelig adfærd, hvilket kan sammenlignes med kristendommens ti bud. Lever du efter de fem yamas og de fem niyamas, vil du skabe et kærligt fundament for din egen og andres spirituelle vej.

Asanas, pranayama og pratyahara

Det andet niveau består af en række fysiske og mentale øvelser, der styrker krop og sind og kan gøre dig klar til det sidste niveau. Det andet niveau består af asanas (yogastillinger), pranayama (åndedrætskontrol) og pratyahara (kontrol af sanserne).

Dharana, dhyana og samadhi

Det højeste niveau leder dig til en dybere forståelse af livet og er den indre og mere spirituelle del af yogaen. Dette niveau består af dharana (koncentration), dhyana (meditation) og samadhi (samhørighed).

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *