Veganske brunkager

Veganske brunkager - Opskrift på nemme og sunde brunkager

Veganske brunkager – Der er ikke noget mere hyggeligt end at bage i december, og jeg elsker denne nemme opskrift på brunkager, som smager lige som traditionelle brunkager, men med et friskt tvist af appelsin. Jeg har byttet sukker ud med kokossukker og honning, tilsat appelsinsaft og revet appelsinskal og skruet op for julekrydderierne med kanel og nelliker. På den måde får du de lækreste, krydrede brunkager uden sukker, der smager dejligt af jul ❤️

Opskriften er lavet af svenske Linn Grubbström fra Frk. Kræsen. Linn deler hverdagsmad, søde sager og rejseguides. Linn har udgivet kogebogen, Mad for begyndere – mere grønt, der varmt kan anbefales som julegaveidé.

Links til ingredienser: 

Veganske brunkager - Opskrift på nemme og sunde brunkager

Veganske brunkager - Opskrift på nemme, sprøde og sunde brunkager

Ingredienser

Veganske brunkager

  • 60 g plantebaseret margarine
  • 1 dl mandelmælk
  • 1,75 dl brun farin
  • 1 stk. appelsin (økologisk)
  • 2 tsk. stødt ingefær
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødte nelikker
  • 6-7 dl hvedemel
  • 2 tsk. natron

Sådan gør du

  • Kom margarine, mandelmælk, sirup og brun farin i en gryde. Varm op indtil ingredienserne er smeltet. Rør rundt imens. Fjern gryden fra varmen, når alle ingredienser er smeltet.
  • Riv skallen på appelsinen. Kom appelsinskal, ingefær, kanel og nelliker i gryden.
  • Bland mel og natron i en skål. Kom i gryden og arbejd sammen til en dej.
  • Lad afkøle og sæt i køleskab i 24 timer.
  • Del dejen i mindre stykker. Arbejd med dejen, så den bliver smidig. Rul ud med en kagerulle, så dejen bliver cirka 2 mm tyk. Brug evt. ekstra mel, hvis dejen klistrer. Brug udstikker til at udstikke kager.
  • Bag i en forvarmet ovn ved 225 grader i 4-5 minutter.