Snickers is
Snickers is 💛 Jeg har endnu en lækker hjemmelavet isdessert til iskortet. Med tre ingredienser kan du lave sundere karamelis med chokoladeovertræk og peanuts. Elsker du også peanuts? Jeg er vild med sammensætningen af det søde, det salte og det sprøde. Faktisk har jeg blot lavet mine populære sunde snickers om til ispinde – Find opskriften nedenfor.
Tip! Mine fantastiske isforme er fra Silikomart og kan købes hos Green Goddess.
Alle mine isforme er købt i en mini-version, da det er en god størrelse for børn og for os voksne. Én form rummer ca. 1,5 dl ismasse, så du kan med god samvittighed pynte dine ispinde med smeltet chokolade, tranebær og hakkede hasselnødder. Der medfølger 50 små træpinde til alle isforme, som jeg tænker at genbruge 2-3 gange.
Snickers is - Opskrift på hjemmelavede, sunde ispinde
Ingredienser
Snickers is
- 200 g bløde dadler
- 2 spsk vand
- 50 g peanuts
- 50 g mørk chokolade pynt
Sådan gør du
- Blend dadler og vand til en klistret karamelmasse i en foodprocessor, minihakker eller med en stavblender.
- Hak dine saltede peanuts groft. Rør dem rundt i daddelmassen.
- Fordel ismassen i dine isforme.
- Lad dem stå i fryseren i min. 5 timer.
- Pynt dem med chokolade og peanuts.
Min klare favorit! 😀