Rødbedesalat med avocado
Lækker rødbedesalat med avocado, babyspirer og purløg! Jeg elsker at mikse grønsager i alle regnbuens farver. Jeg kan godt lide at “ryste” avocadoen sammen med rødbeden, så salaten får en cremet konsistens. Spis dig glad, sund og rask – Det er mit motto lige nu!
Jeg spiser altid masser af grønsager i alle regnbuens farver til både frokost og aftensmad, hvor grønsagerne er den primære del af måltiderne. Jeg elsker at mikse rå grønsager på kryds og tværs tilsat marinader lavet på sunde fedtstoffer. Jeg er inspireret af mine alle eksotiske yogarejser i Asien og Afrika. Jeg holder mig glad, sund og rask med nærende måltider, hjemmeyoga og ting, der giver mig energi og gør mig glad.
Rødbedesalat med avocado - Opskrift på salat med rødbede, avocado, babyspirer og forårsløg
4 personer
Forberedelse: 10 min
Tilberedning:
Ingredienser
Rødbedesalat
- 200 g rødbede
- 1 stk. avocado
- 0,5 bundt purløg (eller dild)
- 150 g babyspirer
Sådan gør du
- Skræl dine rødbeder og riv dem på et rivejern.
- Bland en lækker rødbedesalat med rødbede, avocado, puløg og babyspirer.
- Tip! Bland salaten i en skål med låg og ryst. Således bliver salaten mere cremet og blandet godt (avocadoen).
Denne salat smager helt fantastisk! Jeg kan anbefale dig at spise salaten til frokost med 1-2 æg. God fornøjelse 🙂