Ovnbagte falafler
Ovnbagte falafler er en sundere udgave af de klassiske arabiske falafler, der steges i olie. Smagen af falafler og cremet cashewcreme er en oplevelse, jeg gerne rejser langt for. Jeg er vild med denne falaffelopskrift, hvor falaflerne bliver ekstra sprøde udenpå og mere bløde indeni. Falafler behøver nemlig slet ikke frituresteges for at blive sprøde! ❤️
Ovnbagte falafler - Opskrift på sunde og sprøde falafler
4 personer
Forberedelse: 10 min
Tilberedning: 20 min
Ingredienser
Ovnbagte falafler
- 1½ dåse kikærter
- 1 spsk tahin
- 1 sps fiberhusk
- 1 håndfuld krydderurter f.eks. persille, basilikum eller koriander
- 1 peberfrugt finthakket
- 1 spsk citronsaft
- 2 fed hvidløg
- ½ tsk bagepulver
- 1 tsk gurkemeje
- 1 tsk paprika
- ½ tsk spidskommen
- ½ tsk chili
- 1 tsk havsalt
- Kokosolie pensling
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 graders varmluft.
- Hæld kikærterne gennem et dørslag og skyl dem under vandhanen.
- Blend alle ingredienserne sammen og smagt til med evt. ekstra krydderier.
- Form falaffel-kugler med en stor spiseske.
- Pensl falaflerne med kokosolie og bag dem i ca. 20 minutter.
Meget lækker opskrift for hele familien 🙂