Nøddepostej
Nøddepostej med svampe – I dag får du opskriften på denne dejligste postej med nødder, kikærter, linser, løg, hvidløg, champignoner og julekrydderier. Vegansk nøddepostej kan være et grønnere og mere bæredygtigt valg, da den er lavet på plantebaserede ingredienser. Hvis du, ligesom jeg, interesserer dig for bæredygtighed og bevidst forbrug, så kan jeg på det varmeste anbefale dig at ruske lidt i juletraditionerne.
Nøddepostej – Nye juletraditioner
Juleaften betyder nemlig for langt de fleste, at der enten står and eller flæskesteg på bordet. Sådan er det i hvertfald hos os. Hvorfor ikke prøve noget anderledes i år? Der findes så mange grønne og lækre alternativer til julens retter. Julen er hjerternes fest. Julen handler om nydelse, glæde og omsorg. Lav din egen nødde postej – og tag den med til selveste Juleaften eller til familiens julefrokost. Jeg er sikker på, at den vil falde i god jord hos oldemor.
Nøddepostej - Opskrift på lækker, vegansk nøddepostej med svampe
Ingredienser
Nøddepostej
- 1 dåse linser (240 g drænet)
- 1 dåse kikærter (240 g drænet)
- 100 g champignoner
- 1 stk. æble
- 2 stk. løg
- 2 fed hvidløg
- 30 g hasselnødder
- 2 spsk. soya sauce
- 3 spsk. loppefrøskaller
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. stødt karry
- 1 tsk. stødt gurkemeje
- 1 tsk. havsalt
Sådan gør du
- Blend linser og kikærter i en foodprocessor.
- Hak champignoner, æble, løg, hvidløg og hasselnødder fint.
- Bland linser, kikærter, champinoner æble, løg, hvidløg og hasselnødder i en stor skål.
- Tilsæt soyasauce, loppefrøskaller, kanel, karry, gurkemeje og havsalt.
- Lav en stor nøddepostej eller små nøddepostejer i ca. 12 muffinsforme. Drys med ekstra hasselnødder.
- Bages i ca. 20-30 minutter ved 200 graders varmluft.
Kære Cathrine.
Tak for dine dejlige opskrifter. Du gør det godt. Skønt med ny inspiration.
Mange tak for opskriften!