Kikærtefrikadeller
Kikærtefrikadeller – Smagen af sprøde ovnbagte kikærtefrikadeller giver mig magiske mavefornemmelser. Gennem mine rejser i Asien og Mellemøsten, herunder særligt Qatar, hvor min far har boede i flere år, har jeg smagt utallige variationer af kikærte frikadeller, linsedeller, falafler, både fristurestegte og ovnbagte. Jeg er vild med, at de ovenikøbet er glutenfri og vegetariske.
Kikærtefrikadeller - Opskrift på nemme kikærte frikadeller i ovnen
4 personer
Forberedelse: 10 min
Tilberedning: 20 min
Ingredienser
Kikærtefrikadeller
- 1 dåse kikærter
- 1 spsk tahin
- 1 æg
- 1 spsk citronsaft
- 3 fed hvidløg
- 1 bundt persille eller andre urter
- 1 tsk gurkemeje
- 1 tsk paprika
- ½ tsk spidskommen
- ½ tsk chili
- ½ tsk kanel
- 1 tsk havsalt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 graders varmluft.
- Hæld kikærterne gennem et dørslag og skyl dem under vandhanen.
- Blend alle ingredienserne sammen og smagt til med evt. ekstra krydderier.
- Form dine frikadeller med en stor spiseske.
- Pensl dem med kokosolie og bag dem i ca. 20 minutter.
De er godt nok lækre! De tager jo ingen tid at lave, men de smager så fantastisk og krydret! Det bliver ikke sidste gang, vi skal have dem.