Fetasalat med jordbær

Fetasalat - Sund opskrift på fetasalat med jordbær, spinat og feta

Fetasalat med jordbær smager både sprødt, cremet, sødt og bittert. Tavernas lækre hvide oste kan pifte enhver sommersalat op. Der er nemlig ikke noget bedre end sommersalat med jordbær og feta. Perfekt til grillmaden! I denne sommersalat har jeg blandet spinatblade, jordbær, forårsløg, agurk og fetaost.

Jeg spiser altid masser af grønsager i alle regnbuens farver til både frokost og aftensmad, hvor grønsagerne er den primære del af måltiderne. Jeg elsker at mikse rå grønsager på kryds og tværs tilsat marinader lavet på sunde fedtstoffer. Jeg er inspireret af mine alle eksotiske yogarejser i Asien og Afrika. Jeg holder mig glad, sund og rask med nærende måltider, hjemmeyoga og ting, der giver mig energi og gør mig glad.

Fetasalat - Sund opskrift på fetasalat med jordbær, spinat og feta
5 baseret på 1 anmeldelser

Fetasalat med jordbær - Opskrift på lækker og sund sommersalat med feta, jordbær og spinat

Ingredienser

Fetasalat med jordbær

  • 3 håndfuld spinatblade
  • 2 håndfuld jordbær
  • 3 stk. forårsløg
  • 1 stk. agurk
  • 200 g fetaost

Sådan gør du

  • Læg en bund af hakkede spinatblade.
  • Skær jordbærrene i både, forårsløgene i tynde skiver og agurken i fine tern.
  • Hæld vandet fra fetaosten og smuldr fetaosten med fingrene.
  • Bland jordbær, forårsløg, agurk og fetaost. Hældes ovenpå spinatbladede.