Avokadosalat med quinoa
Avokadosalat med edamamebønner, quinoa, og purløg er simpelthen en fantastisk kombination! 💛 Den giver god mæthed – og med det høje proteinindhold behøver du hverken kød eller fisk. Avokadosalaten er bloggens populæreste salat. Jeg delte opskriften for første gang tilbage i 2014, hvor bloggen var spritny og lille. Dengang læste 2.000 med – i dag læser over 100.000+ med. Jeg elsker, at disse dejlige hverdagsopskrifter kommer ud i køkkenerne. Både edamamebønner og quinoa er to af mine faste basisingredienser. De kan give enhver salat ekstra volumen, næring og mætte.
Quinoasalat med avocado
Quinoa er et komplet protein, da quinoa indeholder alle de essentielle proteiner, som kroppen ikke selv kan danne, men har brug for. Du bestemmer selv, om du vil bruge rød, hvid eller sort quinoa. Jeg køber altid den sorte og røde, da de smager af mest – og så er de vildt festlige i salater og gryderetter. Du får antioxidanter fra hvidløg og quinoa, der går ind og beskytter kroppen mod frie radikaler. Der er et hav af gode grunde til at sætte quinoa på madplanen.
Du kan købe quinoa i varianterne:
Avokadosalat med quinoa - Opskrift på avocadosalat med edamame, agurk, purløg og quinoa
Ingredienser
Avocadosalat
- 2,5 dl quinoa
- 5 dl vand
- ¼ tsk. havsalt
- 4 dl edamamebønner
- 1 stk. agurk
- 2 stk. avokado
- 1 bundt purløg
Dressing
- 2 spsk. æblecidereddike
- 3 spsk. olivenolie
- 0,5 tsk. havsalt
Sådan gør du
- Skyl quinoaen grundigt og kom den i kogende, saltet vand.
- Kog quinoaen i ca. 15 min. ved svag varme og under låg.
- Hæld quinoaen i en sigte og lad frøene køle en smule af.
- Skær agurk og avokado i tern og løg i hakkede skiver.
- Bland agurk, avokado, forårsløg, eda-mamebønner og afkølet quinoa sammen.
- Rør eddike, olie og havsalt sammen, og vend dressingen i salaten.
Hej Cathrine. Hvor er den bare lækker. Tusind tak!