Myanmar #1 - Rejseblog om vores rundrejse i magiske Myanmar (Burma)

26. september 2018

Myanmar #1 – klar, parat, start

YES! I dag starter vores store eventyr. Det bliver en tre-ugers luksusbackpackertur i Myanmar med en afstikker til Thailand. Ih, hvor vi glæder os! Jeg glæder mig til at dele vores rejseoplevelser undervejs. I dette første blogindlæg vil jeg opsummere vores rejseprogram i punktform, så du (og vi) kan få et overblik over rejsen.

Myanmar rejseblog

Magiske Myanmar

Vores rejse starter i Yangon. Myanmar, der tidligere hed Burma, skulle eftersigende være et meget ikke-turistet, uopdaget, frodigt samt spirituelt land med flot natur. Vi er meget spændte på, hvad der venter os. Selvom vi har et komplet rejseprogram, lokal privatguide og privat chauffør under hele turen, så aner vi ikke, hvad vi kommer ned til.

Du er sikkert nysgerrig på, hvad vi skal opleve i Myanmar. Myanmar er ved at hitte over populære rejsedestinationer, ligesom Vietnam. Alle informationer er fra vores officielle rejseprogram. Det er meget detaljeret med beskrivelser af alle dage. De fleste dage er inkl. mad – altid morgenmad. Vi skal kun bo på Superior-hoteller, så vi er meget spændte! Det bliver en magisk luksusbackpackertur.

Her er vores rejse i Myanmar:

  • Dag 1: Ankomst i Yangon (mandag d. 30. januar kl. 11:00). Vi skal se buddhistiske pagodaer, templer, drikke lokal tea og besøge en naturpark ♥
  • Dag 2: Fra Yangon til Mandalay. Vi har fritid i Yangon, indtil vi skal med nattog til Mandalay.
  • Dag 3: Mandalay. Vi skal på sightseeing, se pagodaer, gåtur op ad Mandalay Hill (900 trin) og se Mother Nature med solnedgang.
  • Dag 4: Fra Mandalay til Ava, Sagaing, Amarapura og tilbage til Mandalay. Vi skal se en flod, natur, munke, pagodaer, køre med hestevogn og sejre i robåd.
  • Dag 5: Fra Mandalay til Bagan med båd-tranfer. Vi skal med luksusskib ned ad Irrawaddy flod på en 10-timers lang bådtur.
  • Dag 6: Bagan. Vi skal på sightseeing, køre i hestevogn samt se lokalsamfundet, natur og templer.
  • Dag 7: Bagan (fridag)
  • Dag 8: Fra Bagan til Kalaw. Vi skal med privattaxa til Kalaw og køre over bjerge undervejs.
  • Dag 9: Kalaw. Vi skal på trekking og vandre rundt i naturen.
  • Dag 10: Fra Kalaw til Nyaung Shwe. Vi skal igen på trekking i Kalaw og senere til Nyaung Shwe.
  • Dag 11: Fra Nyaung Shwe til Inle Lake. Vi skal med motorbåd, besøge lokale familier, cooking class med traditional-style mad, se en buddha og meget mere.
  • Dag 12: Nyaung Shwe. Vi skal på mountainbiketur over bjerge, se rismarker, lokalsamfundet og smage lokal vin.
  • Dag 13: Fra Nyaung Shwe til Yangon. Fridag i Nyaung Shwe. Vi skal med ekspres bus senere til Yangon.
  • Dag 14: Fra Yangon til Bangkok
  • Dag 15-21: Hua Hin. Ingen planer. Strand, afslapning solbadning, yoga, massage og bogskrivning.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *