23. september 2020
Turen går til Skagen! Skagen er ét af de skønneste steder i Danmark – det mener jeg, uden tvivl! Min kæreste og jeg nød i forrige uge (uge 28) fire solrige dage i Skagen sammen med svigerforældrene og deres lille, nye labrador-vovse, Bruno. Vi boede i deres gule sommerhus, der lå 2 minutters gang fra Skagen Havn. Vi var så “heldige” ikke at ramme Skagen-ugen (uge 29) – også kaldet Hellerup-ugen, hvor det vrimler med mennesker!
Hele naturområdet omkring Skagen er helt specielt – særligt 1. Grenen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes i ét bølgesmæld, 2. Den Tilsandede Kirke og en enorm stor “sandkasse” Ala ørken og 3. Råbjerg Mile, der er Danmarks største vandreklit (ca. 2 kvadratkilometer sandareal). Billedet ovenfor er fra Råbjerg Mile, hvor vi står på toppen af sandørkenen sammen med Bruno på 4 måneder.
Skagen Havn er knudepunktet for hele byen. Der er fyldt med cafeér, restauranter, fiskehandlere, udendørs live musik samt hyggelig- og idylisk stemning.
Det er et MUST at smage Skagen rejer (pil-selv), der er skønne som forret sammen med en lille dip-dressing på friske krydderurter. En aften holdte vi Skaldyrsmiddag med østers, blåmuslinger, hummerhaler, krappeklør, Skagen rejer og grillstegte laksebøffer. Både min kæreste og jeg var overvældet middagen – haps, haps, haps. Alle lækkerierne blev købt hos Aavangs Fiskehus, der ligger centralt på havnen. Fiskeforretningen har eksisteret i 40 år.
Skagen byder et hav af gode samt mere ekslusive restauranter. Mine svigerforældre er glade for gode vine og kvalitetsmad, hvilket selvfølgelig også har præget vores madoplevelser. Jeg har varmt anbefale 1. Ruths Hotel, hvor jeg fik fransk fjerkræ med hønsecreme og grønt med rosé vin til frokost, 2. Brøndums Hotel, der serverer typiske danske retter, hvor jeg fik en let æggekage med tomat – vi havde bestilt bord udendørs i gården – og 3. Pakhuset Skagen, der er en fiskerestaurant placeret centralt på havnen. Vi spiste både aftensmad på Pakhuset Skagen, hvor jeg fik en laksebøf med dampede grønsager, og vi drak eftermiddagskaffe og vin udendørs i “caféen”, mens der var live musik og massere af liv. Billedet ovenfor er fra Ruths Hotel.
Ingen ferie uden is, hvis du spørger min kæreste! Min kæreste og jeg besøgte ISmageren Skagen hele to gange, fordi de sælger drøngod kaffe-to-go for 15 kr. Isbutikken ligger i forlængede af Strøget i Skagen by, hvor der er fyldt med små, private shops og cafeér. Strøget er således mere unikt, da det ikke er de normalle shoppingcenter-butikker, der er repræsenteret. Vi fandt blandt andet Skagens egen boghandel, hvor vi købte Danmarks Spillet, som vi hyggede os med i sommerhuset resten af dén aften.
Vi sluttede vores miniferie af med et glas Champagne Dom Perignon, Skagen rejer med hvidvin til forret, grillede kronhjortebøffer med coleslaw og rødvin til hovedret, kaffe og mere rødvin! Sikke en aften. I kan se mange flere billeder via min Instagram (@cathrineyoga), hvor jeg dagligt glimt af min “sunde” hverdag.
Kommentarer