Vælg den rigtige madras - Få gode råd til at vælge den bedste madras

24. september 2020

Vælg den rigtige seng

Vælg den rigtige madras (Og se vores nye soveværelse). At finde den helt rigtige madras er simpelthen en jungle! Der er ingen tvivl om, at søvn er utroligt vigtigt for vores helbred, velbefindende samt indre ro. Der er mange ting, du kan gøre for at give dig selv de bedste sovebetingelser, såsom at vælge den rigtige madras, hovedpude samt kigge på indeklimaet. Det kan være en god idé at gennemgå dit soveværelse – også selvom du ikke har problemer med at sove om natten. Har du en blød eller hård madras?

Vælg den rigtige madras

Først og fremmest anbefaler jeg at prøve en masse forskellige madrasser, så du kan mærke forskellen. Der er verdens til forskel på madrasserne. For at finde den rette hårdhedsgrad af madrassen bør du blive vejledt af en Senge-ekspert. Det er nemlig enormt individuelt, om din krop passer til en hård eller blød madras.

Hvis du har mere ondt i ryggen, når du vågner, end da du gik i seng, så er det måske på tide at undersøge markedet for senge. Du kan teste, om din madras er for blød ved at ligge dig på ryggen og mærke, om din lænd får støtte. Du skal kunne presse hånden ind under lænden, men den skal have lidt modstand. Hvis du derimod mærker, at du har en lille bro under lænden, er din madras for hård. Du kan også prøve at vende dig om på siden. Hvis du let kan vende dig, så er madrassen tilpas. Hvis du har problemer, så er den for blød.

Vælg den rigtige hovedpude

Jeg har også nogle gode råd, når vi taler hovedpuder. Hvis du lider af hovedpine, migræne, nakkespændinger eller rygproblemer, så kan din hovedpude have stor indflydelse. Jeg er både glad for den klassiske firkantede hovedpude med dun – og min anatomiske hovedpude, der er dråbeformet. Dit hoved skal helst ligge i naturlig forlængelse af kroppen uden at være løftet opad, fremad eller knække bagover. Her kan du også teste dig selv ved at stille dig op af en væg.

Når du læner hovedet tilbage mod væggen, vil du kunne mærke, at rygsøjlen ikke er lige. Det er dette mellemrum, din hovedpude skal fylde ud. Pudematerialet er også en væsentlig faktor. Blød eller hård pude? Pudens materiale kommer i et utal af forskellige variationer. Jeg har prøvet alt fra en hård skumpude til blød OG hård dun-pude samt anatomisk pude. Jeg skifter hovedpude flere gange årligt – og har altid mindst to forskellige hovedpuder, som jeg kan skifte mellem i hverdagen. Søvn er SÅ vigtigt!

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *