Cathrine Yoga Academy

200 timers Yin Yang Yoga Uddannelse på Bali

Denne transformerende Yin Yang Yoga Uddannelse på Bali vil klæde dig på til at kunne undervise dine egne yogaklasser. Du vil blive certificeret 200-timers yogalærer med speciale i yin yoga, yang yoga og mindfulness meditation. Yogalærerens rolle er at skabe et trygt og kærligt rum og at guide og inspirere yogaeleven til at finde indre ro og styrke.

Yoga er et healende system, som hjælper os med at skabe forbindelse til vores indre, til hinanden og til alt i livet. Yoga er nøglen til din inderste kerne. Yin yoga er den groundende og meditative yogapraksis, mens yang yoga er den styrkende og energifyldte. Yin yang yoga er en blanding af begge dele – det rolige og det energiske, hvor yin og yang yogastillinger kombineres til en selvkærlig praksis.

OBS! Vi afventer rejsevejledningerne til Bali (2022/2023) – Skriv dig op →

Yoga uddannelse 2022

Cathrine Yoga Academy

Yogalæreruddannelse

Yin yoga er en groundende og meditativ yogapraksis. Yin yoga består af lange, dybe og blide bindevævsstræk, hvor stillingerne holdes i 3-7 minutter. Klassisk yin yoga handler blandt andet om blidhed, langsomhed, at give slip, energiflow, nærvær og selvaccept. Det er en opdagelsesrejse i dit indre liv, hvor du sætter tempoet ned og skruer op for nærværet.

Yang yoga er en dynamisk, styrkende og energifuld yogapraksis. Yang yoga er som en bevægende meditation, hvor du glider fra stilling til stilling i et meditativt, langsomt flow. De dynamiske yogastillinger skaber varme, puls og styrke i kroppen og hjælper dig med at finde din indre power, energi, klarhed og viljestyrke.

Mindfulness meditation er en metode til at stilne sindet gennem fokus, koncentration og opmærksomhed. Når vi træner sindet, lærer vi at være til stede i nuet og at give slip på tankemylder og alt det, der forstyrrer sindet. Det er en træning i at være i stilheden, blive bevidst og komme ind i en tilstand af væren.

Yoga Uddannelse Bali 2022 - 200 timers Yogauddannelse for krop og sjæl

Yogalærer med speciale i yin yoga, yang yoga og mindfulness meditation

Yin Yogauddannelsen bygger på en 300-siders Yin Yang Yogamanual. Du vil få et dybdegående kendskab til yogaens univers – og du vil fordybe din egen yogapraksis. Sammen vil vi skabe et trygt og kærligt rum, hvor vi kan støtte og skabe plads til fordybelse.

Indhold: 

  • Yin og yang (hatha) yogaens grundstillinger
  • Grundlæggende funktionel anatomi og fysiologi
  • Grundlæggende kinesisk medicin – de 5 elementer, yin yang teori, meridianlære og chi
  • Grundlæggende indisk filosofi – chakraer og prana
  • Unikke elementer til din undervisning – åndedrætsøvelser, mindfulness meditation og yogafilosofi
  • Sekvensering og tematisering – klassiske yin og yang (hatha) yogaklasser, mindful yoga, meridian yoga og chakra yoga
  • Rollen som yogalærer – find din stemme, at holde et rum, at undervise autentisk og yogabusiness

Dagsprogram* på Bali (eksempel):

  • 07:30-09 – Meditation og yin yang yoga
  • 09:00-10 – Morgenmad
  • 10:00-12 – Teori og øvelser
  • 12:00-14 – Frokost og velvære
  • 14:00-15 – Teori og øvelser
  • 15:00-16 – Yin yoga
  • 18:00-19 – Aftensmad
  • 19:00-20 – Selvrefleksion

*Du vil også komme på unikke udflugter på gudesmukke Bali. Der vil være to hele fordybelsesdage for dig selv, hvor du kan booke en massage eller udforske Bali.

Din investering

DKK 54.999,- (Rater)

OBS! Vi afventer rejsevejledningerne til Bali (2022/2023) – Skriv dig op →

Pakkenrejsen er arrangeret af Cathrine Yoga Travel (Medlem af Rejsegarantifonden):

  • Flyrejse inkl. bagage, mad og drikke + transfer (T/R)
  • 15 x overnatninger på gudesmukke Bali – Ubegrænset adgang til vores private faciliteter, pool og lounge. Enkeltmandsværelse kan tilkøbes for DKK 6.000,-
  • 3 x daglige måltider –Vegetarisk buffet
  • Den ultimative 300-siders Yogamanual
  • 4 x fordybelsesdage i København
  • 1 års adgang til Cathrine Yoga Online – 100+ online yogaklasser og mindfulness meditationer
  • Fotoshoot med stemningsbilleder fra Bali
  • Certificering (Praktisk eksamen)
  • Studietur

Eksklusiv: 

  • Rejseforsikringer, egne udflugter, massage samt ekstra måltider og drikkevarer
  • Overnatninger og frokost i København

Betingelser: 

  • Yogauddannelsen er for alle. For dig, som ønsker yogafordybelse – men også dig, som drømmer om at blive yogalærer. Der er 18 pladser i alt.
  • Ved booking betales et depositum på DKK 9.999,-. De øvrige rater falder med to måneders mellemrum.
  • Pakkerejsen er arrangeret af Cathrine Yoga Travel (Medlem af Rejsegarantifonden). Tilmeldingen er bindende. I tilfælde af rød eller orange rejsevejledning 14 dage før afrejse vil du få dit fulde indbetalte refunderet.
  • Certificering er valgfri. Certificering kræver 100 % deltagelse. Bliver du syg, kan du få en skriftlig opgave (maksimalt 20 % fravær). Certificering kræver beståelse af praktisk eksamen. Reeksamen kan tilkøbes for DKK 1.000,-

Tryghedsgaranti

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vi følger rejsevejledningerne. Du vil altid kunne få refunderet din rejse i situationer, hvor pakkenrejsen måtte blive aflyst (orange eller rød). Du kan trygt booke din yogarejse hos os!

Cathrine Koefoed

Cathrine Koefoed

Din personlige yogalærer

Mit navn er Cathrine Koefoed – og jeg er din yogalærer. Min mission er, at det skal føles godt at være dig. Jeg ønsker at hjælpe dig med at finde ro i sindet, selvaccept og kernestyrke.

Jeg er kvinden bag Cathrineyoga.dk – Danmarks største yogaunivers, som inspirerer over 100.000 månedlige læsere. Jeg er uddannet inden for yin, yang, gravid, hatha & vinyasa yoga (siden 2013) samt mindfulness- og meditationslærer og er uddannet HA(psyk.) fra CBS.

Jeg har skabt Cathrine Yoga Online – en selvkærlig medlemsklub med et evigt voksende yogabibliotek bestående af yogavideoer. meditationer. Sammen med min partner, Tommy, er jeg medejer af rejsebureauet, Cathrine Yoga Travel – et personligt rejsebureau, der arrangerer anmelderroste yogarejser til Bali, Zanzibar, Sri Lanka, Spanien og Danmark.

På yogauddannelserne vil du også blive præsenteret for udvalgte gæstelærere, som brænder for deres unikke speciale.

Kærlig hilsen,
Cathrine

Cathrine Yoga Universet

Hvad yogagæsterne siger

“Det har været helt fantastisk på Yin Yogauddannelsen hos Cathrine. Cathrine har en helt særlig evne til at få en til at føle sig godt tilpas. Hun er god til at skabe en dejlig og afslappet stemning. En super professionel, dygtig og nærværende lærer, med meget meget stor viden og passion. Ydermere har vi fået den vildeste yoga manual, og jeg føler mig rigtig godt klædt på som yogalærer. Hvis du går med tankerne om at blive yogalærer, vil jeg af hele mit hjerte anbefale Cathrine – eller måske du trænger til ro og tid til dig selv, så er hendes onlineunivers det helt rigtige sted. Jeg sidder med en masse glæde og taknemmelighed i kroppen.”

- Amanda Villumsen (Yin Yogauddannelsen, 2020)

“Jeg meldte mig til Cathrines yogaretreat med håbet om at lære lidt om, hvordan jeg kan gestalte min hverdag lidt mindre stressfyldt… Jeg var ikke forberedt på, at få så meget mere end det ❤️ Jeg er netop kommet hjem fra vores Bali retreat, og jeg kan stadig ikke få armene ned igen over, at jeg jeg har givet mig selv lov til at opleve denne tur. Med hendes fantastiske væsen og blid stemme formår Cathrine at skabe rum til man kan åbne ens stressede hjerte og begynde at mærke sige selv igen. Cathrine er en særdeles dygtig yogalærer og jeg føler mig beæret over at have startet min personlig grounding/yogarejse med hende. En stor tak tilhører også vores fantastiske yogagruppe, jeg har grint og grædt sammen med venner som jeg er blevet så glad for, eller som Cathrine selv havde skrevet “19 smukke, smukke sjæle”, og jeg er 100% enig. Bali er et skønt sted at starte sin personlige yogarejse på. Klimaet, folkets åbenhed og kulturen inviterer til man for en kort stund kan glemme alle ting derhjemme, og starte med at leve i nuet. Jeg kan alle anbefale at give sig den “Me Time” med Cathrine. Namaste herfra ❤️🧘‍♀️”

- Anne Sauer

“Jeg er netop hjemvendt fra vidunderlige Bali. Jeg er fyldt med begejstring og taknemmelighed over at have været en del af det skønneste yogaretreat. Et yogaretreat der åbnede hjerter og et yogaretreat med den dejligste yoga og dejligste yogalærer ❤️ Jeg er dybt taknemmelig for al den gode energi, som jeg oplevede på Bali og også har fået med hjem efter yoga med nærværende og søde Cathrine. Jeg har nydt at lave yoga med Cathrine som yogalærer. Hendes stemme er SÅ beroligende og utrolig rar at lytte til. Jeg har nydt at opleve Balis kultur + natur og nydt at møde en masse fantastiske og skønne mennesker. Jeg har fundet glæden ved at lave yinyoga takket være Cathrine. Det giver den dejligste ro, og denne ro og yoga er taget med hjem 🙏🏻 Cathrines retreats kan varmt anbefales! Det har været over al forventning, og jeg er mere end klar til at tage afsted igen. Af hjertet TAK for nogle helt vildt givende dage – på alle niveauer. Det har været helt igennem fantastisk 😍”

- Christina Cecilia Holfort

“I forbindelse med min kommende 30 års fødselsdag søgte jeg efter den perfekte rejse, som jeg ville give mig selv i gave. Jeg faldt tilfældigvis over Cathrines yoga retreats forskellige steder i verden, og da jeg læste om opholdet på Bali, vidste jeg, at dette ville være den helt rigtige rejse for mig. Jeg er netop hjemvendt fra en fantastisk tur, hvor en helt ny verden inden for yogaen åbnede sig for mig – jeg var ikke sikker på, om yin yoga ville være noget for mig, men Cathrines yogatimer var rigtig gode for både krop og sind. I flotte, rolige omgivelser føltes det helt rigtigt og naturligt at bruge tid på yogaen hver morgen og aften. Jeg savner det allerede, og jeg kunne bestemt godt finde på at booke endnu et yoga retreat i fremtiden ❤️

- Duygu Arikan

“Jeg er lige landet hjemme igen fra et fantastisk Yoga Retreat på Bali. Jeg kendte ikke noget til Cathrine’s yoga uden det, jeg havde læst om hende. Hun levede fuldstændigt op til mine forventninger -også mere end det. Hendes måde at guide os i yoga sekvenserne var bare balsam for både krop, sjæl og sind! Jeg tog afsted alene. En tur til selvforkælese og tid til mig. Vi blev forkælet på alle områder. Der manglede ikke noget. Jeg skal i hvert fald med igen til Bali – eller et andet sted med Cathrine.

- Heibrith Jakobsen

“Fantastisk Yin Yogauddannelse! Jeg har deltaget på Yin Yogauddannelsen foråret 2021 i Kolding. Jeg havde store forventninger til uddannelsen, og kan kun sige at de blev indfriet til fulde og mere til. Jeg havde ikke den store erfaring, og var derfor spændt på hvordan det ville blive. Cathrines Yin Yogauddannelse, er opbygget på en professionel og ambitiøs måde, samtidig med at jeg følte mig tryg og ”taget ved hånden” hele vejen igennem. Jeg føler mig rigtig godt klædt på til at undervise, og i uddannelsen medfølger en meget flot og veludført manual, som jeg allerede har stor glæde af. Med Cathrines kærlige væsen, ”sætter” hun, sammen med dygtige medundervisere, en god og tryg stemning på hele holdet. Jeg videregiver hermed de varmeste anbefalinger, det bliver HELT sikkert ikke det sidste jeg kommer til at deltage på.”

- Lykke Thomsen (Yin Yogauddannelsen, 2021)

“Er lige landet efter 12 ubeskriveligt fantastiske dage på Bali, fra Cathrines Yogaretreat. Og hold nu op! Sikke en oplevelse! Hendes hjertevarme, rummelighed, visdom og kærlighed, får en til at føle sig helt tryg! Cathrines undervisning fik mig til at glemme tid og sted, og jeg er nu blevet så afhængig af hendes Yin Yang Yoga, at jeg starter hos hende i Yogacentralen! Jeg giver hende min aller varmeste anbefaling, og jeg skal helt klart på Yogaretreat med hende igen – og vil anbefale alle at gøre det samme.

- Josefine Dalsgaard

“Jeg er netop kommet hjem efter mit livs rejse til gudeskønne Bali. Det har været 13 helt igennem fantastiske dage med masser af yoga, selvforkælelse og velvære. Det var mit første møde med Cathrine – men bestemt ikke mit sidste! Cathrine er ikke blot ekstremt dygtig til sig fag og til at undervise i yoga, men hun er også hjertevarm og kærlig. Og så skaber hun nogle meget trygge og rolige rammer, hvor man tør give slip – vinke farvel til en hekstisk hverdag derhjemme – og bare være tilstede i nuet. På den måde får man tid til at mærke sig selv og til at nyde sig selv – og det er faktisk slet ikke så dårligt, som man går og tror! Selvaccept og selvkærlighed er nogle af de største og vigtigste ting, som jeg har taget med mig hjem i bagagen. Derudover har rejsen givet mig mod på at rejse mere alene og blod på tanden til at få oplevet flere fantastiske steder. Jeg vil anbefale alle, der går med en lille drøm om at udforske sig selv og yogaen, til at rejse med Cathrine. Jeg har i hvert fald allerede tilmeldt mig Cathrines nytårsevent – og mon ikke, vi kommer til at mødes igen på en rejse eller to?

- Katrine Suhr

“Mit første møde med Cathrine var på Bali i oktober i år, hvor hun var yogainstruktør. Jeg har fulgt Cathrines blog de sidste 3-4 år og havde en klar forestilling om, hvordan hendes yoga ville være, og den levede til fulde op til mine forventninger. Cathrines yin yang yoga er hård, udfordrende og meget givende – både fysisk og mentalt. Cathrine instruerer og lærer fra sig på sin egen rolige måde. Cathrine står for mig som en utrolig vidende, rummelig og kærlig instruktør og får mine varmeste anbefalinger.”

- Lonerosa Siv Legaard

“Er netop hjemkommet fra et fantastisk Yoga-retreat på Bali, hvor jeg for første, men bestemt ikke sidste gang, stiftede bekendtskab med Cathrine. Cathrine formår at sætte nogle uhøjtidelige rammer, men med et højt fagligt niveau, med respekt for de enkelte deltageres formåen. Hendes undervisning er særdeles alsidig, og hun formår at motivere, via hendes dedikerede og smittende tilgang. Hun ramte mig lige der, hvor jeg ikke havde været i mange mange år – Jeg er dybt taknemmelig for at have lært Cathrine at kende, og jeg skylder hende en stor tak.

- Ole Storgaard