Cathrine Yoga Academy

Yang Yoga Uddannelse på Bali

OBS! Vi afventer rejsevejledningerne til Bali (2022/2023) – Skriv dig op →

Denne opløftende Yang Yoga Uddannelse vil klæde dig på til at kunne undervise dine egne yogaklasser. Du vil blive certificeret 100-timers yogalærer med speciale i yang yoga og mindfulness meditation. Yogalærerens rolle er at skabe et trygt og kærligt rum og at guide og inspirere yogaeleven til at finde indre ro og styrke.

Yang yoga er en dynamisk, styrkende og energifuld yogapraksis. Yang yoga er som en bevægende meditation, hvor du glider fra stilling til stilling i et meditativt, langsomt flow. Mens yin er det stabile, beroligende og afstressende, er yang i højere grad det aktive, bevægende og styrkende.

Yang yoga består af en række yogastillinger, som vi kender fra den traditionelle hatha yoga. De klassiske yogastillinger udføres med opmærksomhed på kroppen og åndedrættet i et roligt tempo. Hatha yoga er et udtryk for det maskuline og det feminine, varme og kulde, styrke og afspænding, sol og måne eller dag og nat. Hatha yoga er en blanding af begge energier, og derfor vil nogle hatha-stillinger være mere krævende end andre. Bagoverbøjninger er ofte mere krævende og vil frembringe varme, styrke og opløftende energi (yang), mens foroverbøjninger er mere kølende, indadvendte og beroligende (yin).

De dynamiske yogastillinger skaber varme, puls og styrke i kroppen og hjælper dig med at finde din indre power, energi, klarhed og viljestyrke. Stillingerne holdes ofte i flere dybe vejrtrækninger, hvor kroppens store og små muskelgrupper bliver aktiveret. Du vil også naturligt øge din kropsbevidsthed, koncentration og balanceevne.

Yoga Retreat 2021 - Yogarejser til Bali, Zanzibar, Sri Lanka og Spanien

Cathrine Yoga Academy

Bliv uddannet yogalærer med speciale i hatha yoga og mindfulness meditation

Yang Yogauddannelsen bygger på en 200-siders Yang Yogamanual. Du vil få et dybdegående kendskab til yogaens univers. Du vil også fordybe din egen yogapraksis. Sammen vil vi skabe et trygt og kærligt rum, hvor vi kan støtte og skabe plads til fordybelse.

Indhold: 

  • Yang yogaens grundstillinger
  • Grundlæggende funktionel anatomi og fysiologi
  • Grundlæggende kinesisk medicin – yin yang teori, meridianlære og chi balancering
  • Grundlæggende indisk filosofi – chakraer og prana balancering
  • Unikke elementer til din undervisning – udvalgte yin yogastillinger, åndedrætsøvelser, mindfulness meditation og yogafilosofi
  • Sekvensering og tematisering – klassiske yang yogaklasser (hatha), mindful yang yoga, meridian yang yoga og chakra yang yoga
  • Rollen som yogalærer – find din stemme, at holde et rum og at undervise autentisk
  • Yogabusiness

Dagsprogram* på Bali (eksempel):

  • 07:30-09 – Meditation og yin yang yoga
  • 09:00-10 – Morgenmad
  • 10:00-12 – Teori og øvelser
  • 12:00-14 – Frokost og velvære
  • 14:00-15 – Teori og øvelser
  • 15:00-16 – Yin yoga
  • 18:00-19 – Aftensmad
  • 19:00-20 – Selvrefleksion

*Du vil også komme på to unikke udflugter på gudesmukke Bali.

Yang Yoga Uddannelse Bali 2022 - Yogauddannelse for krop og sjæl

Din investering

DKK 33.999,- (Rater)

OBS! Vi afventer rejsevejledningerne til Bali (2022/2023) – Skriv dig op →

Pakkenrejsen er arrangeret af Cathrine Yoga Travel (Medlem af Rejsegarantifonden):

  • Flyrejse inkl. bagage, mad og drikke + transfer (T/R)
  • 10 x overnatninger på vores populære luksusresort i junglen, Jannata Spa & Resort – Ubegrænset adgang til vores private yogafaciliteter, pool og lounge. Enkeltmandsværelse kan tilkøbes for DKK 5.000,-
  • 3 x daglige måltider –Vegetarisk buffet
  • Den ultimative 200-siders Yogamanual
  • 1 års adgang til Cathrine Yoga Online – 100+ online yogaklasser og mindfulness meditationer
  • Fotoshoot med stemningsbilleder fra Bali
  • Certificering (Praktisk eksamen)
  • Studietur

Eksklusiv: 

  • Rejseforsikringer, egne udflugter, massage samt ekstra måltider og drikkevarer
  • Overnatninger og frokost i København

Betingelser: 

  • Yogauddannelsen er for alle. For dig, som ønsker yogafordybelse – men også dig, som drømmer om at blive yogalærer. Der er 16 pladser i alt.
  • Ved booking betales et depositum på DKK 9.999,-. De øvrige rater falder med to måneders mellemrum.
  • Pakkerejsen er arrangeret af Cathrine Yoga Travel (Medlem af Rejsegarantifonden). Tilmeldingen er bindende. I tilfælde af rød eller orange rejsevejledning 14 dage før afrejse vil du få dit fulde indbetalte refunderet.
  • Certificering er valgfri. Certificering kræver 100 % deltagelse. Bliver du syg, kan du få en skriftlig opgave (maksimalt 20 % fravær). Certificering kræver beståelse af praktisk eksamen. Reeksamen kan tilkøbes for DKK 1.000,-

Overbygning: 

  • Drømmer du om at blive 200 timers certificeret yogalærer? Du kan vælge at tilmelde dig både 100 timers Yin og Yang Yogauddannelsen – og spare 3.000,- i alt. Kontakt Cathrine på [email protected], hvis du ønsker dette.

Tryghedsgaranti

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og vi følger rejsevejledningerne. Du vil altid kunne få refunderet din rejse i situationer, hvor pakkenrejsen måtte blive aflyst (orange eller rød). Du kan trygt booke din yogarejse hos os!

Cathrine Koefoed

Cathrine Koefoed

Din personlige yogalærer

Mit navn er Cathrine Koefoed – og jeg er din yogalærer. Min mission er, at det skal føles godt at være dig. Jeg ønsker at hjælpe dig med at finde ro i sindet, selvaccept og kernestyrke.

Jeg er kvinden bag Cathrineyoga.dk – Danmarks største yogaunivers, som inspirerer over 100.000 månedlige læsere. Jeg er uddannet inden for yin, yang, gravid, hatha & vinyasa yoga (siden 2013) samt mindfulness- og meditationslærer og er uddannet HA(psyk.) fra CBS.

Jeg har skabt Cathrine Yoga Online – en selvkærlig medlemsklub med et evigt voksende yogabibliotek bestående af yogavideoer. meditationer. Sammen med min partner, Tommy, er jeg medejer af rejsebureauet, Cathrine Yoga Travel – et personligt rejsebureau, der arrangerer anmelderroste yogarejser til Bali, Zanzibar, Sri Lanka, Spanien og Danmark.

På yogauddannelserne vil du også blive præsenteret for udvalgte gæstelærere, som brænder for deres unikke speciale.

Kærlig hilsen,
Cathrine

Cathrine Yoga Universet

Hvad yogagæsterne siger

“Jeg har her i efteråret haft den store fornøjelse at deltage på Cathrines yin yoga uddannelse i Kolding. Cathrine har med hendes store erfaring og fantastiske yin “bibel” på kyndig vis hjulpet mig til et endnu bedre kendskab til yin yogaens verden. Udover at jeg nu føler mig virkelig godt klædt på “yin-fagligt”, har jeg nydt hvert et minut i Cathrines behagelige selskab. Cathrine er 100% nede på jorden og har sig selv med hele vejen – det elsker jeg ❤️”

- Mette Bjoerck (Yin Yogauddannelsen, 2020)

“I forbindelse med min kommende 30 års fødselsdag søgte jeg efter den perfekte rejse, som jeg ville give mig selv i gave. Jeg faldt tilfældigvis over Cathrines yoga retreats forskellige steder i verden, og da jeg læste om opholdet på Bali, vidste jeg, at dette ville være den helt rigtige rejse for mig. Jeg er netop hjemvendt fra en fantastisk tur, hvor en helt ny verden inden for yogaen åbnede sig for mig – jeg var ikke sikker på, om yin yoga ville være noget for mig, men Cathrines yogatimer var rigtig gode for både krop og sind. I flotte, rolige omgivelser føltes det helt rigtigt og naturligt at bruge tid på yogaen hver morgen og aften. Jeg savner det allerede, og jeg kunne bestemt godt finde på at booke endnu et yoga retreat i fremtiden ❤️

- Duygu Arikan

“Jeg er netop hjemvendt fra vidunderlige Bali. Jeg er fyldt med begejstring og taknemmelighed over at have været en del af det skønneste yogaretreat. Et yogaretreat der åbnede hjerter og et yogaretreat med den dejligste yoga og dejligste yogalærer ❤️ Jeg er dybt taknemmelig for al den gode energi, som jeg oplevede på Bali og også har fået med hjem efter yoga med nærværende og søde Cathrine. Jeg har nydt at lave yoga med Cathrine som yogalærer. Hendes stemme er SÅ beroligende og utrolig rar at lytte til. Jeg har nydt at opleve Balis kultur + natur og nydt at møde en masse fantastiske og skønne mennesker. Jeg har fundet glæden ved at lave yinyoga takket være Cathrine. Det giver den dejligste ro, og denne ro og yoga er taget med hjem 🙏🏻 Cathrines retreats kan varmt anbefales! Det har været over al forventning, og jeg er mere end klar til at tage afsted igen. Af hjertet TAK for nogle helt vildt givende dage – på alle niveauer. Det har været helt igennem fantastisk 😍”

- Christina Cecilia Holfort

“Jeg er netop kommet hjem efter mit livs rejse til gudeskønne Bali. Det har været 13 helt igennem fantastiske dage med masser af yoga, selvforkælelse og velvære. Det var mit første møde med Cathrine – men bestemt ikke mit sidste! Cathrine er ikke blot ekstremt dygtig til sig fag og til at undervise i yoga, men hun er også hjertevarm og kærlig. Og så skaber hun nogle meget trygge og rolige rammer, hvor man tør give slip – vinke farvel til en hekstisk hverdag derhjemme – og bare være tilstede i nuet. På den måde får man tid til at mærke sig selv og til at nyde sig selv – og det er faktisk slet ikke så dårligt, som man går og tror! Selvaccept og selvkærlighed er nogle af de største og vigtigste ting, som jeg har taget med mig hjem i bagagen. Derudover har rejsen givet mig mod på at rejse mere alene og blod på tanden til at få oplevet flere fantastiske steder. Jeg vil anbefale alle, der går med en lille drøm om at udforske sig selv og yogaen, til at rejse med Cathrine. Jeg har i hvert fald allerede tilmeldt mig Cathrines nytårsevent – og mon ikke, vi kommer til at mødes igen på en rejse eller to?

- Katrine Suhr

“Det er det bedste, jeg har gjort, og jeg er kun lige startet min rejse. Jeg er blevet åben og nysgerrig på så meget mere viden. Jeg har lært så meget om yoga, mig selv, filosofien bag yoga, måder at undervise på, åndedrættet, chakraer og så meget mere. Jeg kan varmt anbefale at tage yogauddannelsen hos Cathrine ❤️”

- Anita Ramberg (Yin Yogauddannelsen, 2021)

“Yin Yogauddannelsen hos Cathrine har på alle måder været så givende og inspirerende. Cathrine er så dygtig, sød og professionel, så alting bare spiller, og man føler sig tryg og set hele vejen. Uddannelsen var en god blanding af faglig og praktisk læren, som gav en rigtig god variation og kunne kædes så fint sammen. Samtidig var det et dejligt friskt pust, at der var gæste-undervisere med på uddannelsen. Den del gav nogle andre fordybende vinkler, og hver underviser brænder så meget for deres fag, at man kan mærke deres gode energi helt ind i hjertet. Tak for en skøn og lærerig og oplevelse ❤️”

- Karina Wøhler (Yin Yogauddannelsen, 2021)

“Det har været helt fantastisk på Yin Yogauddannelsen hos Cathrine. Cathrine har en helt særlig evne til at få en til at føle sig godt tilpas. Hun er god til at skabe en dejlig og afslappet stemning. En super professionel, dygtig og nærværende lærer, med meget meget stor viden og passion. Ydermere har vi fået den vildeste yoga manual, og jeg føler mig rigtig godt klædt på som yogalærer. Hvis du går med tankerne om at blive yogalærer, vil jeg af hele mit hjerte anbefale Cathrine – eller måske du trænger til ro og tid til dig selv, så er hendes onlineunivers det helt rigtige sted. Jeg sidder med en masse glæde og taknemmelighed i kroppen.”

- Amanda Villumsen (Yin Yogauddannelsen, 2020)

“For akkurat 2 uger siden kom jeg hjem fra skønne skønne Bali efter 12 dage i helt fantastisk selskab med Cathrine og nye dejlige bekendtskaber. Cathrine guidede mig (os) igennem 2 timers daglig yin yoga, der siden min hjemkomst har været svært at undvære. Cathrine har givet mig rummet for at kunne falde helt pladask for denne yoga form og ikke mindst hvordan den virker bedst for mig. Dette er en evne hun besidder i stor stil. Hendes blide og utrolig behagelig stemme, der gennem yogatimerne, guider en til at slippe hverdagen omkring en og finde plads til at være tilstede i øjeblikket. For en über rastløs person som jeg, er det noget af en succes når jeg Cathrines rolige og behagelige stemme, kan guide mig til mental ro og total afslappethed, via brugen af vejrtrækning og yin yoga langs floden ved vores yoga spot på hotellet. Jeg er SÅ MEGT FAN!! Det har været en helt fantastisk og uforglemmelig oplevelse at være på Bali. Jeg tog afsted med en kollega og forventede ikke det store sociale med de resterende Yoga deltagende. Dette blev dog helt modsat. Heldigvis blev min yoga rejse beriget med en masse skønne mennesker, masser af grin ved poolen, udflugter med dejlige mennesker og nye skønne venskaber. Jeg har ikke været på en af Cathrines Yoga Retreats for sidste gang. Jeg skal uden tvivl afsted igen, og gerne hurtigst muligt. Jeg kan kun anbefale andre at tage afsted. Imellemtiden glæder jeg mig til Yoga gensyn med mit hold fra Bali og får altid et lille smil på læben, når en af mine nye bekendskabet dukker op i min hverdag.”

- Søs Anja Larsen

“Nu er det næsten en uge siden jeg er hjemvendt fra Cathrines yoga retreat på Bali og jeg har stadig den mest fantastiske følelse i kroppen. Dette yoga retreat har været den største gave til mig selv og jeg kunne slet ikke drømme om hvor meget jeg har fået ud af det. Som det første, er Bali en drømme destination og dertil er Cathrine den mest fantastiske lærer og guide i yogaen som vi fik lov at nyde to gange om dagen. Cathrine formår at være meget mere end vores yoga lære. Hun har en evne til at skabe den fineste dynamik i en gruppe af mennesker der ikke kender hinanden og får en til at åbne op for ting man ikke vidste der lå der. Jeg er hjemvendt med en kærlighed for Yin Yoga, en helt anden bevidsthed om min krop og sind og venskaber for livet. Tak til dig Cathrine – jeg kan ikke andet end at anbefale alle om at tage denne tid ud til retreat med dig. Tak ❤️

- Thea Thunbo